Jeg er ikke klar over, hvornår jeg strikkede første gang. Det skete vel bare. Alle omkring mig strikkede. Min mor, mormor, farmor, faster, tante - ja, stort set alle kvinder jeg var sammen med som barn. Da jeg kom i skole, sad de lærerstuderende bagest i klassen og lyttede med strikketøj i hånden.

Sidst jeg besøgte min faster, fandt hun et par grydelapper i køkkenskuffen. Jeg havde strikket grydelapperne en sommer, jeg var på ferie og kedede mig. De er over 30 år gamle og stadigvæk i brug.

Når jeg sidder med mit strikketøj, er alt som det skal være. Jeg føler den største ro, taknemmelighed og glæde. Dette vil jeg gerne kunne give videre til andre. Ikke alle har én tæt på, der strikker, og har været så heldige at få glæden ved at strikke ind med modermælken. Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at alle kan lære at strikke.

Strik er for alle !

Kh

Smillah Blomseth